Undervisning i corona-tiden

30. apr. 2020 | Skrevet af Eva Ritter i Samfund

Corona-pandemien påvirker skolernes undervisning. I diskussionen af tekniske løsninger for undervisningen bliver elevernes psykologiske velvære ofte overset. I det følgende skal denne situation betragtes i lyset af de mål, som uddannelse for bæredygtig udvikling står for.

Mädchen guckt aus Fenster
Demokrati for unga liv | Foto: Martin Zachrisson/norden.org

Corona-pandemien påvirker skolernes undervisning. Fra den ene dag til den anden manglede den personlige kontakt mellem lærere og elever. I diskussionen af tekniske løsninger for undervisningen bliver elevernes psykologiske velvære ofte overset. I det følgende skal denne situation betragtes i lyset af de mål, som uddannelse for bæredygtig udvikling står for.

Uddannelse er relevant for en bæredygtig udvikling. Det blev allerede konstateret og skrevet ind i Agenda 21 på FN’s konference for miljø og udvikling i 1992. Siden da er ”uddannelse for bæredygtig udvikling”, også kaldet ”UBU”, blevet til et nationalt og internationalt anliggende. Formålet med UBU er at skabe en mentalitetsændring. Gennem UBU skal mennesker blive i stand til at bidrage til at løse fremtidens udfordringer og at skabe et retfærdigt og bæredygtigt samfund. Dette gælder i øvrigt ikke kun for børn og unge i skolen.

UBU henvender sig til mennesker i alle aldre og alle læringsmiljøer. Fra børnehave til universitet, fra arbejdspladser til fritidsorganisationer. Under FN-tiåret for UBU (2005-2014) skulle de værdier og praktikker der i alle aspekter af undervisning og læring, der støtter en bæredygtig udvikling, integreres. 2015-2019 fulgte FN´s globale aktionsprogram til at implementere UBU i nationale uddannelsessystemer. I hvor vidt UBU reelt er blevet del af undervisningen i skolerne, skal ikke være tema for denne kronik.

Nøglekompetencer

UBU handler i høj grad om færdigheder, værdier og kompetencer. Derfor skal UBU bl.a. formidle forskellige nøglekompetencer, som er centrale for at kunne løse komplekse opgaver til fordel for en bæredygtig fremtid. Kompetencerne inddeles i tre forskellige områder: De er relateret til i) at kunne anvende informationer, medier og værktøjer; ii) at kunne samarbejde og handle i heterogene grupper; og iii) at kunne planlægge og handle selvstændigt.

Definitionen af kompetencerne er baseret på et studie af OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling), som skulle beskrive de uddannelseskrav, der er relevante for det moderne videnssamfund og dets økonomisk vækst. Eksempler på disse kompetencer er: at tænke og handle forudseende, at forstå andre perspektiver, at kunne arbejde med usikre og komplekse informationer, at kunne håndtere beslutningsdilemmaer og at kunne føle empati og solidaritet. Ved hjælp af disse færdigheder og kompetencer skal menneskerne kunne tage de rigtige beslutninger for at realisere en bæredygtig fremtid. Det handler om at reflektere over egne handlinger til fordel for samfundets udvikling. Kompetencerne skal forberede menneskerne til at agere i forhold til en uvis fremtid.

Fremtiden er nu

Lige nu befinder verdensbefolkningen sig midt i denne uvisse fremtid. Verden oplever en krise, der i høj grad skyldes en ikke-bæredygtig levevis. Hypotetiske, fremtidige udfordringer er blevet til en reel trussel. Fremtiden, som UBU skal forberede os på, sker her og nu. Dette sætter både undervisere og elever i en særlig situation. Begge parter er emotionelt involverede og påvirkede af den usikkerhed, som følger med krisen. Det gør det svært at arbejde nøgternt med sociale og faglige kompetencer. Det gør de i det hele taget svært at undervise eller lære nye ting. Alligevel er det ikke de psykologiske udfordringer, som diskuteres mest i sammenhæng med undervisningen under corona-krisen.

Diskussionen om mulighederne og deres begrænsninger i skolen under corona-krisen handler primært om formidling af fagligt indhold på afstand, om ulige forudsætninger blandt elever fra forskellige familier, skoler eller lande, eller om muligheder for at gennemføre afgangseksamener. Kort sagt, det handler om at kunne opretholde et system ligesom vi kender det, i forhold til en fremtid ligesom vi forventer den. Eller mere konkret: En fremtid vi ville have forventet, før der kom en pandemi. Men i mellemtiden har mange ting ændret sig. Ingen kan med sikkerhed sige, hvordan samfundet vil se ud, når vi prøver at vende tilbage til en (ny) hverdag. De kompetencer, som UBU står for, skulle derfor i høj grad vise deres relevans. Samtidigt bliver det tydeligt, at kompetencerne ikke kan være til nytte, hvis menneskerne er handlingslammet af en belastende situation.