Foto: Martin Zachrisson/ norden.org

Undervisning i corona-tiden

Corona-pandemien påvirker skolernes undervisning. Fra den ene dag til den anden manglede den personlige kontakt mellem lærere og elever. I diskussionen af tekniske løsninger for undervisningen bliver elevernes psykologiske velvære ofte overset. I det følgende skal denne situation betragtes i lyset af de mål, som uddannelse for bæredygtig udvikling står for.

Uddannelse er relevant for en bæredygtig udvikling. Det blev allerede konstateret og skrevet ind i Agenda 21 på FN’s konference for miljø og udvikling i 1992. Siden da er ”uddannelse for bæredygtig udvikling”, også kaldet ”UBU”, blevet til et nationalt og internationalt anliggende. Formålet med UBU er at skabe en mentalitetsændring. Gennem UBU skal mennesker blive i stand til at bidrage til at løse fremtidens udfordringer og at skabe et retfærdigt og bæredygtigt samfund. Dette gælder i øvrigt ikke kun for børn og unge i skolen.

UBU henvender sig til mennesker i alle aldre og alle læringsmiljøer. Fra børnehave til universitet, fra arbejdspladser til fritidsorganisationer. Under FN-tiåret for UBU (2005-2014) skulle de værdier og praktikker der i alle aspekter af undervisning og læring, der støtter en bæredygtig udvikling, integreres. 2015-2019 fulgte FN´s globale aktionsprogram til at implementere UBU i nationale uddannelsessystemer. I hvor vidt UBU reelt er blevet del af undervisningen i skolerne, skal ikke være tema for denne kronik.

Nøglekompetencer

UBU handler i høj grad om færdigheder, værdier og kompetencer. Derfor skal UBU bl.a. formidle forskellige nøglekompetencer, som er centrale for at kunne løse komplekse opgaver til fordel for en bæredygtig fremtid. Kompetencerne inddeles i tre forskellige områder: De er relateret til i) at kunne anvende informationer, medier og værktøjer; ii) at kunne samarbejde og handle i heterogene grupper; og iii) at kunne planlægge og handle selvstændigt.

Definitionen af kompetencerne er baseret på et studie af OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling), som skulle beskrive de uddannelseskrav, der er relevante for det moderne videnssamfund og dets økonomisk vækst. Eksempler på disse kompetencer er: at tænke og handle forudseende, at forstå andre perspektiver, at kunne arbejde med usikre og komplekse informationer, at kunne håndtere beslutningsdilemmaer og at kunne føle empati og solidaritet. Ved hjælp af disse færdigheder og kompetencer skal menneskerne kunne tage de rigtige beslutninger for at realisere en bæredygtig fremtid. Det handler om at reflektere over egne handlinger til fordel for samfundets udvikling. Kompetencerne skal forberede menneskerne til at agere i forhold til en uvis fremtid.

Fremtiden er nu

Lige nu befinder verdensbefolkningen sig midt i denne uvisse fremtid. Verden oplever en krise, der i høj grad skyldes en ikke-bæredygtig levevis. Hypotetiske, fremtidige udfordringer er blevet til en reel trussel. Fremtiden, som UBU skal forberede os på, sker her og nu. Dette sætter både undervisere og elever i en særlig situation. Begge parter er emotionelt involverede og påvirkede af den usikkerhed, som følger med krisen. Det gør det svært at arbejde nøgternt med sociale og faglige kompetencer. Det gør de i det hele taget svært at undervise eller lære nye ting. Alligevel er det ikke de psykologiske udfordringer, som diskuteres mest i sammenhæng med undervisningen under corona-krisen.

Diskussionen om mulighederne og deres begrænsninger i skolen under corona-krisen handler primært om formidling af fagligt indhold på afstand, om ulige forudsætninger blandt elever fra forskellige familier, skoler eller lande, eller om muligheder for at gennemføre afgangseksamener. Kort sagt, det handler om at kunne opretholde et system ligesom vi kender det, i forhold til en fremtid ligesom vi forventer den. Eller mere konkret: En fremtid vi ville have forventet, før der kom en pandemi. Men i mellemtiden har mange ting ændret sig. Ingen kan med sikkerhed sige, hvordan samfundet vil se ud, når vi prøver at vende tilbage til en (ny) hverdag. De kompetencer, som UBU står for, skulle derfor i høj grad vise deres relevans. Samtidigt bliver det tydeligt, at kompetencerne ikke kan være til nytte, hvis menneskerne er handlingslammet af en belastende situation.

Psykologisk resilience

For at kunne klare en belastende situation, kræves en vis psykologisk modstandsdygtighed. I fagkredse tales der om psykologisk resilience: ”Resiliens omhandler den proces der sker når man tilpasser sig succesfuldt under påvirkning af modgang, traumer, tragedier, trusler eller under betydelige påvirkninger af stress” (American Psychologial Association, 2016). Det betyder, når man oplever nedture, stress og usikkerhed, så bliver man påvirket af situationen, tager måske imod nederlag, men vender bagefter styrket tilbage. Man klarer sig altså godt på trods af store vanskeligheder. Resilience kan trænes og læres i samspil med ens omverden og de udfordringer, som man møder. Nogle forskere betegner resilience derfor som en færdighed.

Når psykologisk resilience kan betragtes som en færdighed ligesom empati eller solidaritet, så er det nærliggende at spørge, om den ikke skulle føjes til den liste af færdigheder, værdier og kompetencer, som UBU skal formidle. Faktisk kan den psykologisk resilience vise sig at være fundamentet for at kunne ”kunne løse komplekse opgaver til fordel for en bæredygtig fremtid”. Måske ikke i tiden op til en krise, når man kan tænke klart og har overskud, men netop når man står midt i en krise og alligevel skal kunne tage de rigtige beslutninger for en bæredygtig fremtid. For denne opgave forsvinder ikke, heller ikke under en pandemi.

At håndtere usikkerheder

Meget tyder på, at den teoretisk planlagte håndtering af en usikker fremtid (som konceptet for UBU bygger på) adskiller sig markant fra de reelle udfordringer, vi møder i en usikker tid. De kompetencer, som skal formidles gennem UBU, er derfor ikke tilstrækkelige til at kunne klare en krisesituation. Eller rettere sagt, det er de - under forudsætningen af en vis psykologisk resilience.  For at kunne tage de rigtige beslutninger for en bæredygtig fremtid, handler det derfor ikke alene om at være i besiddelse af ”færdigheder at overkomme og løse konflikter” (OECD 2005). Det kræver også at have den psykologiske styrke, som gør det muligt at tænke modrettet, kritisk og selvstændigt på trods af alle usikkerheder, som belaster ens tanker.

Betydningen af psykologisk resilience vedrører også børn og unge. De er en gruppe i samfundet, der ofte bliver overset, når der tales om restriktionernes påvirkninger på menneskernes liv i forbindelse med corona-virussen. Nu, hvor den personlige kontakt mellem lærere og elever er drastisk reduceret, er indholdet af undervisningen, eller snarere lektierne, ofte begrænset til det faglige. Det viser sig blandt andet i den offentlige diskussion om, i hvor vidt årgangene kan nå deres pensum på trods af den vanskelige undervisningssituation. Set fra et UBU-perspektiv burde situationen derimod tages som en mulighed for at lære om og fra krisen. UBU er ikke noget statisk undervisningskoncept. Konceptet bygger på at lære fra hinanden og fra omverdenen. Lige nu lærer den os, at kompetencer som håndteringen af usikre informationer, solidaritet og forudseende handlinger er meget vigtige. Den gør det også tydeligt, at psykologisk resilience ligeledes er en afgørende færdighed. 

Måske er det den færdighed, som i sidste ende vil gøre børn og unge til aktive deltagere i samfundet. Hvis en elev mister sin tro på fremtiden, for eksempel fordi det for ham eller hende under krisen bliver endnu sværere at følge med i undervisningen, så kan det efter krisen blive svært for eleven at finde motivationen igen. Både til at indhente den mistede faglige viden eller i det hele taget at deltage i undervisningen. UBU burde derfor bruge krisesituationen til at formidle børn og unge, at de kan klare situationen. Dette kræver kommunikation – enten som samtale eller via andre medier - om krisen, om følelser og om de belastninger, som nogle elever møder lige nu. Det burde prioriteres, selvom det i en periode kan blive på bekostning af andet, fagligt indhold.

 

Dr. Eva Ritter er daglig leder af Nordisk Info Sønderjylland/Sydslesvig. Hun har taget en videreuddannelse i undervisning og bæredygtighed (M.A).

Skrevet af Eva Ritter, 30.04.2020 - 10:26

Flere nyheder

Råstof - ung i Grønland. Fotoudstilling med stærke billeder og tekster. Udstillingen består af tekster og kæmpe fotografier, der blev skabt af unge i Grønland som del af et kunstnerisk kreativt projekt. Projektet blev gennemført i byerne, Paamiut, Tasiilaq og Nuuk.

Læs mere

Fra den 17. januar til den 14. februar vises resultaterne af Nordisk Infos projekt ”Nordspor – på sporet af Nordens ungdomsliv” på Nordens Institut på Åland (NIPÅ). På NIPÅs galleri blev resultaterne fra workshops på to skoler i hhv. Danmark og Norge for første gang vist i en fælles udstilling.

Læs mere

FashionForest legatet er nu åbent for ansøgere. Sydslesvigske studerende og andre, som brænder for at studere, forske eller arbejde med et projekt på praktisk eller teoretisk niveau i et af de nordiske lande opfordres til at søge.

Læs mere

Fra april til juni var lederen af Nordisk Info gæst på Linnéuniversitetet i Sverige. Formålet med opholdet var at styrke kontorets nordiske netværk og faglige kompetencer. Resultatet blev en samarbejdsaftale om fælles projekter, seminarer og workshops.

Læs mere