Åbning Nordspor. Foto: Eva Ritter

Nordspor udstilling på Flensborg Bibliotek

Elever fra produktionshøjskolen Meritten var med til at åbne deres udstilling ”Nordspor – på sporet af Nordens ungdom”.

Tirsdag den 23.1. var elever fra produktionshøjskolen Meritten var med til at åbne deres udstilling ”Nordspor – på sporet af Nordens ungdom” i Flensborg. I løbet af projektet, som ledes af Nordisk Info, havde elever fra skolen i workshops arbejdet med at udtrykke, hvem de er og hvad de drømmer om. Workshoppene blev gennemført af Anette Molbech og Tina Enghoff fra projektteamet. Resultaterne blev tekster, fotografier, billeder og skulpturer, som vises på Flensborg Bibliotek fra den 23.1. til den 17.2.2018.

Til selve åbningen spillede elever fra skolens musikhold nogle sange, som de i forlængelse af Nordspor havde arbejdet med. Underviseren Shane Dihman forklarede, at alle tekster var skrevet af eleverne selv. Han læste dele af teksterne op, inden eleverne begyndt at spille. Så kunne publikummet bedre sætte sig ind i det. Teksterne var ikke lette. Det var tunge ord og tunge tanker, som blev sunget og rappet. Det var modigt af eleverne at stå frem og synge om deres private følelser, men dermed blev åbningen også noget helt særligt og projektets ånd kunne føles. Sangene vil kunne ses på Merittens youtube kanal.

Udstillingen kan ses frem til lørdag den 17.2.

Åbningen og udstillingen er støttet af Oberst Parkovs Mindefond.

Skrevet af Eva Ritter, 08.02.2018 - 11:07

Flere nyheder

FashionForest legatet er nu åbent for ansøgere. Sydslesvigske studerende og andre, som brænder for at studere, forske eller arbejde med et projekt på praktisk eller teoretisk niveau i et af de nordiske lande opfordres til at søge.

Læs mere

Fra april til juni var lederen af Nordisk Info gæst på Linnéuniversitetet i Sverige. Formålet med opholdet var at styrke kontorets nordiske netværk og faglige kompetencer. Resultatet blev en samarbejdsaftale om fælles projekter, seminarer og workshops.

Læs mere

I uge 24 har projektet NORDSPOR gennemført en workshop i Alta, hvor 120 elever fra Alta Videregående Skole deltog. De har arbejdet med fotografier og tekster. Resultaterne vises på Alta Museum i november 2018.

Læs mere

Nordisk Info starter et nyt skoleprojekt med elever fra det danske og det tyske mindretal. Projektet går ud på at skabe en større bevidsthed hos unge om FNs børnekonvention.

Læs mere