Foto: Karin Beate Nøsterud/norden.org

Nordisk topmøde i Reykjavik

Der var dramatik i luften, da Nordisk Råd afholdt sin 62. session i Reykjavik tidligere på måneden. Vulkanen Grímsvötn, som befinder sig under gletsjeren Vatnajökul, var begyndt at røre på sig, og der var forlydender om på sessionen, at den måske kunne gå i udbrud allerede under de fire dages session.

Grímsvötn holdt sig i skindet, men en hylende vind uden for var med til at understrege spændingen. Var der koldt uden døre, var der til gengæld varmt inden døre. Og flere af de debatterede temaer bevirkede en til tider hed stemning.

Nordisk Råds Session afholdes en gang årligt, og værtskabet går på omgang mellem de nordiske lande. Vigtige temaer i år var bl.a. idéen om en nordisk forbundsstat, udvisnings- og indvandringspolitik samt grøn vækst og debat om en nordisk tv-kanal.

Sessionen indledtes med et spændende oplæg om en nordisk forbundsstat af forfatteren og historikeren Gunnar Wetterberg fra Sverige. Wetterberg har allerede sidste år i et par artikler i Dagens Nyheder lanceret idéen om, at de nordiske lande og selvstyrende områder bør gå sammen i en forbundsstat. Han fik omgående stærke reaktioner på sit forslag og blev opfordret til at samle sine idéer i en debatbog, der under sessionen er udkommet som Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds årbog 2010.

Et af Wetterbergs hovedargumenter er, at de nordiske lande står stærkere i en union. Hver for sig har de enkelte lande svært ved at gøre sig gældende internationalt. Tilsammen udgør Norden en befolkning på 25 millioner indbyggere og har et BNP på omkring 1600 mia. dollar. Økonomisk ligger et samlet Norden på linje med Spanien og Canada og vil dermed høre hjemme blandt verdens 10-12 største økonomier. Norden vil dermed stå langt større samlet i en union end hver for sig. Flere af de tilstedeværende politikere opmuntrede Nordisk Råd til at sætte en undersøgelse i gang for at se på både for- og bagdele ved Gunnar Wetterbergs idé. På et pressemøde satte de nordiske statsministre spørgsmålstegn ved det realistiske i Wetterbergs idé. Der er tale om en utopi, mente flere politikere, bl.a. den socialdemokratiske politiker Henrik Dam Kristensen, mens Line Barfod fra Enhedslisten pegede på, at utopier indimellem har det med at blive til virkelighed: »Hvis utopien om kvinders valgret ikke var blevet en realitet, sad jeg ikke her i dag«, sagde hun.

Dansk udvisning af nordiske borgere

Et andet hedt emne, som fyldte i debatten var de andre nordiske landes opfordring til Danmark om at stoppe hjemsendelsen af nordiske statsborgere. Et eksempel var bl.a. en gravid islandsk kvinde, som for nylig er blevet udvist til sit hjemland, fordi hun har behov for social hjælp. En praksis som ifølge en dansk professor i mange tilfælde strider mod Den nordiske Konvention.

Karen Ellemann måtte som minister for nordiske anliggender i Danmark stå for skud. Hun hævdede, at den danske praksis ikke er ny, og at den ikke strider mod konventionen. Men der var hård kritik af Danmark på det punkt, hvor en stram indvandrerpolitik også unødigt rammer nordiske medborgere. Den finske politiker Ville Niinistö understregede, at fri bevægelighed og et effektivt nordisk arbejdsmarked er vigtige og centrale principper i det nordiske samarbejde. Vi snakker om en dansk praksis, som afviger betydeligt fra de principper, fremhævede han. Det vil ikke betyde stort for Danmark at ændre den praksis, sagde han, men det vil være af stor principiel betydning for det nordiske samarbejde.

Høgni Hoydal fra Færøerne spurgte Karen Ellemann om, hvordan det kunne være, at graviditet nu kunne være et nyt grænsehindringsproblem i Norden. Og Álfheidur Ingadóttir fra Island henviste til den udviste islandske kvinde og fremhævede, at den danske praksis er en skandale.

På sessionen vedtog de nordiske parlamentarikere med 58 stemmer mod fem at bede den danske regering om at stoppe sin praksis med udvisning af nordiske statsborgere, som har behov for socialhjælp.

Grøn vækst

Spørgsmålet om grøn vækst fyldte tilsvarende meget på sessionen. I takt med at verdens befolkning øges, vokser også udslip af drivhusgasser. Også her må de nordiske lande stå sammen over for de globale udfordringer. Grøn vækst var tema for debatten mellem de nordiske statsministre, som var enige om, at bl.a. grøn vækst er vejen ud af krisen. Vækst og miljø står ikke i modsætning til hinanden, men kompletterer hinanden, understregede de, mens flere parlamentarikere fremhævede, at erhvervslivet støder på for mange grænsehindringer, når de ønsker at styrke det nordiske hjemmemarked for grøn vækst.

Parlamentarikerne spurgte statsministrene, om de var parate til at skabe et stærkere nordisk hjemmemarked som en forudsætning for ny tilvækst. Statsministrene kritiseredes for, at de ikke i tilstrækkelig omfang har inddraget erhvervslivet og befolkningerne i Norden i planerne om grøn vækst. Også de velforankrede nordiske græsrodsbevægelser bør inddrages i denne proces, fremhævede flere politikere.

Nordisk Råds miljøudvalg ønsker også et intensiveret nordisk samarbejde, når det gælder klimaforhandlingerne. Sammen med miljøministrene har de haft fokus på en opfølgning af COP15. Miljøministrene diskuterede i Island bl.a. initiativer til forbedring af forhold, som kan hjælpe ulandene til at reducere klimaudslip. Ministrene vedtog en fælles udtalelse, der bakker op om et pilotprojekt, som skal øge finansieringen af klimainitiativer i ulandene.

Finland er ordfører for sessionen næste år, og hovedtema bliver håndteringen af netop klimaforandringerne på alle niveauer.

Kultur og medier

Bente Dahl fra Det radikale Venstre bragte et indlæg til støtte for samarbejde om små håndværksfag i Norden. Hvis ikke der gøres noget effektivt uddør de små og meget interessante håndværk, de hører til grundstammen i nordisk kultur og udgør en tradition, vi med rette er stolte af. Også moderne kunst bygger ofte på gamle håndværkstraditioner. Bl.a. foreslås det, at der oprettes en fælles database, hvor alle nordiske håndværksfag registreres, både håndværkere, elever og virksomheder.

Nordisk Råds kultur- og uddannelsesudvalg opfordrer til skabelsen af en nordisk kunstog kulturkanal. Med en sådan kanal har vi i Norden mulighed for at skabe et helt nyt fælles rum, som tilsvarende vil styrke det nordiske samarbejde. Kulturudvalget havde bedt en ekspertgruppe om at redegøre for behovet for en fælles nordisk kulturkanal. Redegørelsen konkluderer ikke uventet, at der er en dominans af amerikanske programmer på alle nordiske tv-kanaler. En nordisk kanal vil være et velkomment alternativ til de amerikanske programmer, som folk i forvejen er trætte af. Kunst- og kulturkanalen kunne døbes Arte Norden, inspireret af den fransk-tyske Arte kanal.

Kulturudvalget bad de nordiske kulturministre arbejde videre med idéen.

Næste år har Finland formandskabet i Nordisk Råd, præsidenten hedder Henrik Dam Kristensen, og sessionen 2011 afholdes i København.

Skrevet af Anette Jensen, 27.11.2010 - 17:01
Anette Jensen

Flere nyheder

Hier zeigen wir die vielen schönen Bilder, die wir erhalten haben und weiter an DIE ZEIT geschickt haben, damit sie am Malwettbewerb des Internationalen Kinderkunstmuseums in Oslo teilnehmen können. Ein großes Dankeschön an Hugo, Friederike, Alina, Bosse, Sofia, Luka, Nick, Anna, Nick, Svea, Jarik, Jan, Mieke und Laila für ihre tollen Kunstwerke!

Læs mere

Bliv nyt medlem af Foreningen Norden - Sydslesvig Afdeling og vind flotte præmier.

Læs mere
27. apr 2017

Få dit billede på museet for børnekunst i Oslo

Læs mere

Alle var enige: "Det vil vi gerne have igen næste år!".

Læs mere