Klimaduellen 2016 - Vær med, når Norden sætter plasten på plads!

Fra den 11.11. 2016 frem til Nordens Dag 23.03.2016 kører Norden i Skolen "Klimaduellen - Det nordiske Plastkapløb". Klimaduellen er et gratis undervisningskoncept, som i år sætter fokus på problemerne med plastik i naturen.

VÆR MED, NÅR NORDEN SÆTTER PLASTEN PÅ PLADS!

Deltag med din skoleklasse og sæt fokus på udfordringerne med plastik i naturen, når Nordens største undervisningsportal, Norden i Skolen, åbner op for Klimaduellen - Det nordiske Plastkapløb.

Klimaduellen er et gratis undervisningskoncept, som i år sætter fokus på problemerne med plastik i naturen. Plastkapløbet starter på Den nordiske Klimadag 11. november 2016, og I kan deltage helt frem til Nordens Dag 23. marts 2017. Klimaduellen findes på www.nordeniskolen.org, som er forvaltet af Foreningerne Nordens Forbund og er støttet af Nordisk Ministerråd.

Samtidigt med Klimaduellens start lancerer Norden i Skolen-portalen et helt nyt undervisningsmateriale om netop udfordringerne med plastik-materialet, mikroplast i havet og i vores maver. Materialet udvikles med fokus på de nordiske landes læreplaner og retter sig til målgruppen 12-14 år. Materialet er tilgængeligt på otte nordiske sprog, hvilket bl.a. åbner op for en unik dialog påtværs af de nordiske lande. Alle materialer er gratis. Brug kræver blot, at læreren opretter sig som bruger på portalen www.nordenskolen.org.

Det nordiske Plastkapløb er også helt gratis er deltage i. Tilmeld blot din klasse og dyst mod skoler fra hele Norden i kampen for miljøet - mod forurening af plastik og vind 5000 kr. til klassekassen. I løbet af perioden kan du og din klasse følge med i Klimaduellens udvikling og se og 'like' de mange billeder, der bliver lagt op på Norden i Skolen. Vinderen er den klasse, elev eller elevgruppe, hvis billede, der har fået flest stemmer ved Klimaduellens afslutning. Det nordiske Plastkapløb er åben for alle alderstrin i Nordens grundskoler.

KLIMADUELLEN - DET NORDISKE PLASTKAPLØB - Starter 11. november 2016

1. Opret dig som bruger og opret din klasse på nordeniskolen.org (dette kan du gøre allerede nu)
2. Gå ud i naturen og saml så meget plast og unedbrydeligt materiale som muligt på 15 min.
3. Tag skraldet med tilbage til skolen - tag et billede - log ind og upload det på nordeniskolen.org

Præmie: 5000 DKK til klassekassen


Det nordiske Plastkapløb er støttet af Nordisk Ministerråd, og deltagelse er gratis.

Skrevet af Eva Ritter, 07.11.2016 - 13:23

Flere nyheder

Nordisk Infos leder Eva Ritter er blevet valgt til bestyrelsen af Nordiska Folkhögskolan i Kungälv ved Göteborg. Skolen har en nordisk profil. I bestyrelsen sidder repræsentanter fra forskellige nordiske lande.

Læs mere

Råstof - ung i Grønland. Fotoudstilling med stærke billeder og tekster. Udstillingen består af tekster og kæmpe fotografier, der blev skabt af unge i Grønland som del af et kunstnerisk kreativt projekt. Projektet blev gennemført i byerne, Paamiut, Tasiilaq og Nuuk.

Læs mere

Fra den 17. januar til den 14. februar vises resultaterne af Nordisk Infos projekt ”Nordspor – på sporet af Nordens ungdomsliv” på Nordens Institut på Åland (NIPÅ). På NIPÅs galleri blev resultaterne fra workshops på to skoler i hhv. Danmark og Norge for første gang vist i en fælles udstilling.

Læs mere

FashionForest legatet er nu åbent for ansøgere. Sydslesvigske studerende og andre, som brænder for at studere, forske eller arbejde med et projekt på praktisk eller teoretisk niveau i et af de nordiske lande opfordres til at søge.

Læs mere