Boligblokke og Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Foto: E. Ritter

Hvad betyder Sars-CoV-2 for de arktiske samfund?

I de nordiske lande implementeres forskellige tiltag for at indskrænke spredningen af corona-virussen Sars-CoV-2. Situationen håndteres ikke éns, og forudsætningerne er heller ikke éns i de forskellige dele af Norden. En særlig status har den arktiske region med dens små lokalsamfund. Mens der i metropoler kæmpes for at reducere kontakten menneskerne imellem til et minimum, er udfordringerne i Arktis anderledes. I det følgende beskrives situationen for de samiske og de grønlandske samfund og de muligheder, som eksperter ser for et cirkumpolart samarbejde i sundhedssektoren.

Situationen i Sápmi

Samerne er det oprindelige folk i Nordkalotten. Der bor ca. 75.000 samer i Norge, Finland, Sverige og på Kolahalvøen i Rusland. (Tallene varierer meget alt efter kilde). Samernes sammenhold er ikke knyttet til en enkel nationalstat. Familier lever spredt over forskellige lande i det område, som på samisk hedder Sápmi. Af den grund er samerne vant til at krydse nationalstaternes grænser. Dertil kommer studie- og arbejdsrelaterede ophold, som kræver rejser mellem de forskellige nationalstater, der er del af Sápmi. Det gælder i øvrigt også for medlemmer af det samiske parlament, som kommer fra forskellige nationalstater.

På trods af den livlige kontakt på tværs af grænser er lokalsamfundene i regionen forholdsvis isolerede. Infrastrukturen er dårlig, hvilket har konsekvenser for det daglige liv, ikke mindst for sundhedssektoren. Afstanden til sygehuse er typisk lang. Fra mange samiske lokalsamfund er det ikke muligt at flyve patienterne til det nærmeste hospital, da ambulancefly ikke kan lande.

Fra Kautokeino (nordsamisk: Guovdageaidnu), med dets flertal af samiske indbyggere, er det for eksempel 130 km til den nærmeste by i Nordnorge, Alta (ca.18.000 indbyggere). Ved gode vejr- og vejforhold tager det som minimum 2 times kørsel til det nyåbnede nærsygehus i Alta. Ved sne og storm kan vejen i højlandet blive ufremkommelig. En akutmodtagelse og intensivafdeling findes i lokalsygehuset for Vest-Finmark i Hammerfest, som ligger 5 timers kørsel fra Kautokeino.

De store afstande betyder dog også, at samerne er vant til at passe på og undgå usikre situationer. At forblive sund og rask har altid haft en høj prioritet. Dette gælder ikke mindst i forhold til Sars-CoV-2.

Situationen i Grønland

I Grønland er de små samfund endnu mere spredte og isolerede end i Sápmi. To tredjedel af befolkningen bor uden for hovedstanden Nuuk. Nuuk, Sisimiut og Ilulissat er Grønlands tre byer med samlet knap 30.000 indbyggere. Der findes ingen veje mellem de enkelte byer og bygder, hvilket giver anderledes store, logistiske udfordringer. Transport bliver til en reel omkostningsfaktor. Rejseaktiviteten af beboer fra bygderne er også meget mindre end af beboerne i de tre byer, både i forbindelse med arbejde eller privat.

Den geografiske spredning gør planlægningen inden for sundhedssektoren vanskelig. Ressourcerne er mindre end i andre nordiske lande, ikke mindst de personelle. Der findes et sygehus i hver af de fem sundhedsregioner, som Grønland er opdelt i. Transport til sygehuse må ske i ambulancefly eller helikoptere, og nogle behandlinger kan man kun få på sygehuset i Nuuk. Forud for en akutbehandling ligger der derfor typisk en dyr patienttransport.  

Selvom der skyder nye, moderne boligkvarterer op i Nuuk, er boligforholdene i mange socialt svage områder og i mange bygder ofte trange. Der hersker tit dårlige hygiejniske forhold. De dårlige boligforhold har været grunden til, at Grønland har haft en meget høj rate af tuberkulosetilfælde i det sidste århundrede. I dag er der fortsat forholdsvis flere åndevejssygedomme i den grønlandske befolkning end i resten af Norden. Sociale faktorer, livsbetingelser og helbred hænger tæt sammen og baner vejen både for smitte og infektioner.

Udfordringer for arktiske samfund

Hvilken betydning har disse forudsætninger i de små arktiske lokalsamfund i forhold til spredningen af virussen Sars-CoV-2 og sygdommen COVID-19? I Sámpi og Grønland som to eksempler for arktiske områder viser det sig, at både logistikken og udstyret af sundhedssektoren kan blive den største udfordring. At antallet af intensivsenge er for lille ses også i andre lande. Men at vejen til et hospital, som er indrettet til en livsreddende behandling, kan tage flere timer og kan koste samfundet flere tusind kroner for hver enkel patient, er en situation, de færreste lande skal forholde sig til. Skulle det komme til et COVID-19 udbrud blandt den samiske befolkningsgruppe eller på Grønland, vil det blive vanskeligt at håndtere situationen i de lokale sundhedssystemer.

Da det på Grønland ikke er muligt at lave de komplicerede tests for corona-virussen Sars-CoV-2 i et laboratorium, skal alle prøver sendes til Danmark. Dette forsinker resultaterne med en eller to dage. Alt medicinsk personale, som kommer til Danmark for at hjælpe i sundhedssektoren, skal testes, og dermed forsinkes deres indsats yderligere.

For de personer, som lever under dårlige boligforhold og lave hygiejniske standards, er smittefaren særlig høj. Ofte er det også disse personer, som i forvejen har problemer med åndevejssygdomme. Skulle nogen i disse befolkningsgrupper blive smittet med Sars-CoV-2, kan det blive meget svært at forhindre en hurtig spredning. Dette gælder også for situationen hos samerne, hvor der findes en stor befolkningsgruppe i enkelte byer, som lever under svage sociale forhold. For eksempel bor hvert femte barn i Kautokeino i fattigdom (tal fra 2017). Dårlige livsbetingelser gør menneskerne modtagelige for sygdom, også COVID-19.

Forholdsregler

For de arktiske samfund må den højeste prioritet være, at afværge smitten af befolkningen. Grønland har sat sig som mål at forhindre, at virussen kommer til landet. Der har været enkelte tilfælde af sygdommen COVID-19 i Nuuk, hvorfor Grønland nu bruger endnu strengere restriktioner og reguleringer end f.eks. Danmark. Skulle de blive nødvenligt, vil det i Grønland blive muligt at nedlukke både byer og bygder. Bekymringen er stor, at sundhedssystemet ikke vil kunne håndtere en situation med mange COVID-19 patienter. Dette gælder for alle arktiske småsamfund. Problemet er, at der generelt er for lidt personale, for få hospitalsenge og ikke nok medicinsk specialudstyr. På grund af de lange transportveje bliver det sværere end i andre lande hurtigt at tilpasse sundhedssystemet til ekstremsituationen.

Også hos samerne følger man anbefalingerne for isolation og karantæne nøje for at undgå smitte. For samerne er udfordringen, at hver nation, som Sámpi er del af, har dens egen regulering. For en befolkning, som lever spredt over flere nationalstater, kan det blive svært at følge forskellige reguleringer samtidigt. Det mærkes også blandt medlemmerne af det samiske parlament. Som i mange andre lande, prøver man at undgå kontakt og har derfor aflyst møder. For den enkelte betød lukningen af grænserne, at den måtte bestemme sig, hvor den vil opholde sig i det næste stykke tid. Med familier spredt over flere lande kunne det blive en vanskelig beslutning at tage. Heldigvis er mange af de isolerede samiske samfund også relativ selvforsynende i forhold til mad. De vil kunne klare en isolering bedre end mange andre samfund.

Særlige forhold i Arktis

Det er tydeligt, at situationen i de arktiske områder ikke er ens med situationen i de nordiske lande, hvorfor en særlig regulering er nødvendig. Epidemiolog Dr. Anders Koch, forhenværende præsident for ”The International Union for Circumpolar Health”, anbefaler, at både politikere, administrationen og forskningen samarbejder mere for at styrke en håndtering af corona-situationen på tværs af de arktiske lande, dvs. også i Canada og Alaska. En udfordring bliver dog, at sundhedssystemerne er meget forskellige, hvilket vil gør det vanskeligt at implementere ens reguleringer mod spredningen af virussen Sars-CoV-2.

Christina Henriksen, præsident af det samiske parlament, ønsker sig for de arktiske samfund generelt en bedre adgang til sundhedsvæsnet og ikke mindst et sundhedspersonale, som er fortroligt med den oprindelige befolknings sprog og kultur. Det arktiske samarbejde burde styrke viden og uddannelse inden for sundhedssektoren. Alle, uanset hvor isolerede de bor, skulle have en sikker adgang til sundhedssystemet og dets indretninger.

 

Kronikken er baseret på to artikler med interviews med hhv. Christina Henriksen, præsident af det samiske parlament, og Dr. Anders Koch, bl.a. medicinsk epidemiolog og professor på universitetet i Grønland. Interviewene kan læses på Arctic Councils hjemmeside https://arctic-council.org/en/

Skrevet af Eva Ritter, 08.04.2020 - 12:02

Flere nyheder

Byerne vokser, og presset på arealer bliver større. I byplanlægningen er det derfor ikke sjældent børnenes perspektiv, som bliver nedprioriteret først. Sådan har det ikke altid været.

Læs mere

Udstillingen NORDISK KUNST NU, som vises i anledningen af Foreningen Nordens 100-årige jubilæum, blev åbnet den 5.9.2019. Alle fem nordiske kunstnere var til stedet. Ikke mindst derfor har der på ferniseringen og allerede i dagene forinden været en særlig nordisk stemning i udstillingslokalerne.

Læs mere

Nordisk Infos leder Eva Ritter er blevet valgt til bestyrelsen af Nordiska Folkhögskolan i Kungälv ved Göteborg. Skolen har en nordisk profil. I bestyrelsen sidder repræsentanter fra forskellige nordiske lande.

Læs mere

Råstof - ung i Grønland. Fotoudstilling med stærke billeder og tekster. Udstillingen består af tekster og kæmpe fotografier, der blev skabt af unge i Grønland som del af et kunstnerisk kreativt projekt. Projektet blev gennemført i byerne, Paamiut, Tasiilaq og Nuuk.

Læs mere