Lederen af Nordisk Informationskontor, Eva Ritter, og projektsekretæren Ruth Valeur Faber glæder sig over at have modtaget Slesvigsk Samfunds Fonds pris.

Hæderspris til Nordisk Informationskontor

Den 22. oktober modtog Nordisk Informationskontor en hæderspris af Slesvigsk Samfunds Fond. Kontoret fik prisen for gennem årene at have formidlet nordisk kultur, sprog og historie til befolkningen i Sønderjylland og Sydslesvig.

Den 22. oktober modtog Nordisk Informationskontor en hæderspris af Slesvigsk Samfunds Fond. Prisen kan ikke søges, men uddeles af Fondens bestyrelse Andreas Nicolaisen, Henrik Becker-Christensen og Lina Mønster.

Kontoret fik prisen for gennem årene at have formidlet nordisk kultur, sprog og historie til befolkningen i Sønderjylland og Sydslesvig. Prisen betyder ikke kun en anerkendelse af kontorets mangfoldige arbejde, men omfatter desuden 10.000 Euro som støtte til kontorets arbejde. Nordisk Informationskontor glæder sig meget og vil forsætte det nordiske arbejde med stor motivation. Udover Nordisk Informationskontor i Sønderjylland og Sydslesvig fik også Mikkeberg - center for cricket og nordisk kunst - en pris. Dermed stod årets prisuddeling helt i Nordens tegn.

Skrevet af Eva Ritter, 23.10.2015 - 11:45

Flere nyheder

Fra april til juni var lederen af Nordisk Info gæst på Linnéuniversitetet i Sverige. Formålet med opholdet var at styrke kontorets nordiske netværk og faglige kompetencer. Resultatet blev en samarbejdsaftale om fælles projekter, seminarer og workshops.

Læs mere

I uge 24 har projektet NORDSPOR gennemført en workshop i Alta, hvor 120 elever fra Alta Videregående Skole deltog. De har arbejdet med fotografier og tekster. Resultaterne vises på Alta Museum i november 2018.

Læs mere

Nordisk Info starter et nyt skoleprojekt med elever fra det danske og det tyske mindretal. Projektet går ud på at skabe en større bevidsthed hos unge om FNs børnekonvention.

Læs mere

Elever fra produktionshøjskolen Meritten var med til at åbne deres udstilling ”Nordspor – på sporet af Nordens ungdom”.

Læs mere