Barn och unga. Norden.org

Børnevenlige byer set fra et nordisk synspunkt

Byerne vokser, og presset på arealer bliver større. I byplanlægningen er det derfor ikke sjældent børnenes perspektiv, som bliver nedprioriteret først. Sådan har det ikke altid været.

I de nordiske lande har børnenes behov for udemiljø generelt været beskyttet af nationale reguleringer. Det har resulteret i en forholdsvis høj uafhængighed og fri (og sikker) bevægelse for børn og unge i byer sammenlignet med andre dele af verden.

I 70’erne og 80’erne har Sverige været førende i forhold til inddragelse af børneperspektiver i byudviklingen. Især, når det handlede om planlægningen af nye boligområder. I de såkaldte ”svenske legepladsnormer” skulle hvert barn have adgang til en legeplads. Og ikke bare én. Faktisk skulle det være muligt for børn at udvide deres aktionsradius i takt med deres alder og dermed behov for større udfordringer. Derfor blev der planlagt legepladser i nærområdet, i hvert kvarter og i form af en større by-legeplads.

Stockholm stilen

Det var også i Stockholm, at der i 1850 for første gang blev taget hensyn til børnenes perspektiv i byplanlægningen. Da det skulle anlægges et legeområde i Vasa Parken i Stockholm, skulle det være centralt placeret i parken. Der, hvor de voksne færdedes, og ikke som vanligt gemt væk i udkanten af parken. Legepladsen var også bemandet. Flere timer om dagen tog uddannet personale sig af de legende børn. Gratis. Vasa Park blev et symbol på, at man begyndte at se børn som borgere i en by. I byplanlægningen respekteredes deres behov for leg og bevægelse.

Stockholms børnevenlige byplanlægning har i årtier været forbillede for hele Sverige. Det handlede om adgang til natur i boligområder, sikre veje fjernt fra de trafikerede gader, gåafstand til skoler. Man talte om ”Stockholm stilen”.

Økonomien bestemmer

Med finanskrisen i begyndelsen af dette århundrede blev situationen en anden. Ikke bare i Sverige. Nu er det typisk hver kommune, som har lov til selv at bestemme deres planlægningspolitik og dermed kvaliteten af det offentlige rum. Oftest er det økonomien, som bliver den afgørende faktor for beslutninger vedrørende arealanvendelse. Ved etableringen af nye bydele er det liberale idéer og kommercielle interesser, som bestemmer planlægningen. Et meget brugt argument er, at arealer for plads til leg er blevet for kostbart.

Selvom der i dag eksisterer en langt større viden om børnenes behov i urbane miljøer end for 40 år siden, er det svært at finde denne viden omsat i praksis. Eva Kristensson, forsker ved Sveriges Landbrugsuniversitet siger, at byen i dag ”primært er de voksnes by, tilpasset konsum og virksomheder”. Det burde det bare ikke være, for byen er ligeså meget børnenes by.

Verdensmål

I hele verden kommer flere og flere børn til at vokse op i det urbane miljø, det vil sige i byer.

Byudviklingen er ikke uden grund en af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmål 11.7. lyder for eksempel: ”Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap.”

Dette indebærer offentlig transport og skabelse af grønne offentlige rum. En bæredygtig byudvikling betyder også en forbedring af byplanlægning og bystyring. Der skal opnås en større deltagelse og inddragelse af byens borgere. Og byens borger – det er også børnene.

FN børnekonvention

Dette skaber et interessant link til FN’s konvention om børnerettigheder. Ifølge artikel 12 har barnet ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Dertil kommer selvfølgelig også den grundlæggende artikel 3, som siger, at barnet skal have første prioritet.

I Sverige er børnekonventionen blevet et vigtigt emne for byplanlæggere. Fra starten af januar 2020 skal børnekonventionen være lov i Sverige. En lov – ikke bare en konvention.

Men hvordan hænger børnekonventionen sammen med byplanlægningen, udover at prioritere børnenes behov og give dem en stemme? I forhold til planlægningen af det fysiske miljø påpeger Lena Jungmark, national koordinator for barn og unges udemiljø i Sverige, betydningen af artikel 31 om børnenes ret til leg og rekreation – sammen med retten til kultur og kreativitet. For artikel 31 giver ret til leg, men den siger ikke noget om ret til plads for leg. Plads, som skal findes i byens offentlige rum.

Det er her, byplanlægningen kan komme ind og byde på gode løsninger. Det gør den af mange forskellige grunde bare sjældent i realiteten. En grund er økonomien. Men netop økonomien kunne være et godt argument for at støtte børnenes udendørsmiljø.

Leg, helbred og trivsel

For børn hænger leg, helbred og trivsel sammen. I legen skaber børn identitet, samler og bearbejder erfaringer, tør tage risici og lærer om deres grænser. De lærer at blive selvstændige individer. Leg i udendørsmiljøet spiller herved en vigtig rolle. Det giver rum til bevægelse, styrker motorikken, giver bedre koncentration – og bedre søvn! Forskningen viser at 80 % af verdens teenagere bevæger sig for lidt. Resultatet bliver en øget risiko for fedme, diabetes og hjertesygdomme. Faktorer, som kommer til at koste samfundet dyrt i fremtiden.

Sveriges nye arkitekturpolitik fremhæver derfor, hvor vigtigt det er for børns trivsel at have et godt miljø i det offentlige rum. En mulighed er at skabe sammenhængende grønne områder. Bagtanken hermed er ikke kun at skabe muligheder for leg og bevægelse, men derigennem også at mindske den sociale kløft. Børn fra alle forskellige sociale miljøer skal kunne mødes og bruge de samme pladser i byen.

Det er vigtigt at huske, at områder til leg ikke nødvendigvis udelukker andre borgere. Der findes mange muligheder for at arealer kan bruges til forskellige interesser, hvorved det at ”give plads til børn” ikke betyder, at der ”tages plads fra andre”. Tit er det bare sådan, at børn ikke tænkes ind i planlægning af fællesarealer og at der kun tilgodeses de voksnes behov. I en bæredygtig byudvikling skal der dog være plads til forskellige grupper.

Økosystem Services

I og med at vores byer bliver tættere og tættere bebygget og der er rift om arealerne, bliver det nødvendigt at tænke forskellige dimensioner sammen. Det sociale, det kulturelle, det økologiske og det økonomiske. Når det nu ikke er børnenes behov for grønne områder og udendørsmiljø, som har den højeste prioritet i byplanlægningen, så kan der måske findes et økonomisk incitament. Og når det ikke er de langsigtede helbredsmæssige økonomiske konsekvenser, som kan være motiverende, så er det måske de klimamæssige konsekvenser, som vi allerede kan mærke. Skybrud, tørke, mangel på insekter og pollinering – som kommer til at koste samfundet penge.

Økosystemtjenester er et begreb, som beskriver alle de goder og tjenester, naturen yder for mennesket og det menneskelige velfærd. For eksempel, at grønne arealer fremmer nedsivningen af vand og mindsker faren for oversvømmelse efter regnskyl. Samtidigt kan disse grønne områder bidrage til et positivt udendørsmiljø. I sidste ende handler det igen om økonomiske overvejelser, men der gives plads til at tænke grønne eller sundhedsmæssige eller biologiske aspekter og deres økonomi med ind.

Husk børneperspektivet

I Sverige vil forskere gerne se, at børneperspektivet også inddrages i arbejdet med økosystemstjenester. Selvom det bliver svært at sætte en pris på børnenes leg og bevægelsesfrihed eller på børnenes muligheder for at cykle eller gå til skolen – uden at blive ledsaget.

Tilbage står spørgsmålet, om byplanlægningen formår at opfylde børnenes behov for fri og selvstændig leg. Ikke bare bevægelse i de faste rammer, som en nok så god legeplads kan give dem. Det er relevant i en tid, hvor børnenes hverdag ligesom deres forældres er mere og mere skemalagt, hvor sikkerheden går ud over muligheden for at være nysgerrig og udforskende - og hvor det ved nærmere eftersyn måske er de voksnes behov og ikke børnenes, som tages hensyn til i planlægningsprocessen.

Kilder:

Forskning og debatindlæg fra Tankesmedjan Movium, Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU). http://www.movium.slu.se/hem

Lektor Marie Kylien, Ph.D. (SLU), personlig kommunikation

Corkery L. & Bishop, K. (2017) Designing Cities with Children and Young People. New York: Routledge

Eva Ritter, Ph.D., er leder er NISS – Nordisk Info Sønderjylland/Sydslesvig. Den 23. august gennemførte NISS i samarbejde med SSW og Foreningen Norden Sydslesvig et debatmøde om emnet ”Hvad er en børnevenlig by?”. Mødet blev støttet af SSW, SOF og Letterstedska Föreningen. Kronikken gengiver det svenske bidrag til debatten.

Skrevet af Eva Ritter, 21.10.2019 - 21:59

Flere nyheder

Udstillingen NORDISK KUNST NU, som vises i anledningen af Foreningen Nordens 100-årige jubilæum, blev åbnet den 5.9.2019. Alle fem nordiske kunstnere var til stedet. Ikke mindst derfor har der på ferniseringen og allerede i dagene forinden været en særlig nordisk stemning i udstillingslokalerne.

Læs mere

Nordisk Infos leder Eva Ritter er blevet valgt til bestyrelsen af Nordiska Folkhögskolan i Kungälv ved Göteborg. Skolen har en nordisk profil. I bestyrelsen sidder repræsentanter fra forskellige nordiske lande.

Læs mere

Råstof - ung i Grønland. Fotoudstilling med stærke billeder og tekster. Udstillingen består af tekster og kæmpe fotografier, der blev skabt af unge i Grønland som del af et kunstnerisk kreativt projekt. Projektet blev gennemført i byerne, Paamiut, Tasiilaq og Nuuk.

Læs mere

Fra den 17. januar til den 14. februar vises resultaterne af Nordisk Infos projekt ”Nordspor – på sporet af Nordens ungdomsliv” på Nordens Institut på Åland (NIPÅ). På NIPÅs galleri blev resultaterne fra workshops på to skoler i hhv. Danmark og Norge for første gang vist i en fælles udstilling.

Læs mere