Tegnekonkurrence

12. april - 31 maj 2017

DIE ZEIT

Andet | Kunstudstilling

Få dit billede på museet for børnekunst i Oslo!

Vidste du, at der findes et kunstmuseum kun med billeder tegnet af børn? Det Internasjonale Barnekunstmuseet i Oslo er enestående af sin art. Det har eksisteret siden 1986 og viser kun kunstværker kreeret af børn. Billederne kommer fra over 180 lande. Hvis du vil, kan dit billede også komme til at hænge på museet. Museet i Oslo laver sammen med avisen DIE ZEIT en tegnekonkurrence. Emnet er: Hvordan vil du gerne have, at verden ser ud i fremtiden?

Send eller aflevér dit billede hos Nordisk Informationskontor, Norderstr. 59, D-24939 Flensburg eller send det til os digitalt på nordisk-info@nordisk-info.de. Så sørger vi for, at det kommer med i konkurrencen. Desuden lægger vi alle indsendte billeder her på vores hjemmeside. Vi skal have billedet senest mandag den 29. maj, kl. 12.00. Du må selv bestemme billedes størrelse og motiv. Men husk at skrive dit navn, din alder og en titel på billedet. Angiv også din adresse og en email-adresse, hvor du kan blive kontaktet.

Idéen til et børnekunstmuseum kom fra filmkunstner Rafael Goldin (1920) og hans kone, læge Alla Goldin (1938-2007). Museet kunne realiseres ved hjælp af Stiftelsen Barnas, Historie, Kunst og Kultur.  Rafael Goldin havde den holdning, at børn er et folk. Og at hvert folk har ret til dets egen kultur, sprog, kunst og historie. I starten rejste han selv rundt og lod børnene tegne billeder, som han tog med hjem. Sidenhen har børn fra hele verden sendt deres billeder til museet.

Alle billeder opbevares, og udstillingerne i huset vest for Oslo udskiftes regelmæssigt. Museets opgave er dog ikke alene at opbevare alle disse billeder for kommende generationer. Forskerne vil kunne bruge billederne for at forstå børns syn på verden gennem tiderne. Museet inviterer ligeledes børn til at deltage i forskellige aktiviteter, og det udlåner vandreudstillinger til interesserede organisationer i ind- og udland. Du kan læse mere om museet på www.barnekunst.no

 

Eva Ritter

Sted

DIE ZEIT
Speersort 1
20095 Hamburg
Tyskland

Andre kommende aktiviteter

Dinne valgte filtre gav desværre intet resultat.