Samernes land

27 oktober 2018

Flensborg Hus

Informationsaften

Oplæg om samernes land og Foreningen Nordens studierejse.

Er du nysgerrig efter at lære en masse omkring samernes historie, levevilkår og fremtid?

I anledning af foreningens 100 års jubilæum i 2019 arrangerer Foreningen NORDEN i Sønderjylland og Sydslesvig en studierejse til "samernes land". Programmet har tidligere været udsendt til alle medlemmer, det indgik desuden i kredsens programhæfte for 2018/2019.

Vi har valgt "samernes land" som rejsemål, fordi det giver os lejlighed til at møde et mindretal i Norden, som de fleste af os kun har et overfladisk kendskab til. Vi vil også mødes med repræsentanter for Foreningen NORDEN i Luleå og på den måde leve op til foreningens motto om, at "kendskab giver venskab".

I forbindelse med studieturen til Samernes land holder vi oplæg til rejsen. Vi serverer et rundstykke, kaffe og te og får en introduktion til opholdet i vintersverige. Er du bare interesseret, overvejer du at tage med på rejsen eller har du allerede tilmeldt dig? Der er plads til alle!

Hvem: Torben Rasmussen, Litteraturhistoriker fra Århus Universitet, leder for Kultur/Retur og hyppig gæst i Island og Sally Andersson, lektor i antropologi ved Århus Universitet

Hvor: Flensborg Hus, Norderstr. 76 i Flensborg.

Parkering igennem indkørslen SSF ved havnen.

Hvornår: Lørdag, den 27.10.2018 kl. 10.00 – 12.00

Tilmelding: via anke.spoorendonk@ssw.de senest den 20.10.2018

Sted

Flensborg Hus
Norderstr. 76
24939 Flensborg
Tyskland

Andre kommende aktiviteter

Biffen i januar

Flensborghus

Politibetjenten, som spilles af Jakob Cedergren, har den altoverskyggende hovedrolle som en desperat mand, der selv kæmper med en række dæmoner. Der bydes på ostebord og vin. 7 €

jan
08
19:30

Biffen i februar

Flensborghus

To midaldrende skuespillerinder får kun roller som nogens mor eller “gammel luder”. Derfor griber Ditte til en radikal beslutning: Hun klæder sig ud som mand. Der bydes på ostebord og vin. 7 €

feb
12
19:30

Biffen i marts

Flensborghus

Filmatisering af Henrik Pontoppidans romanklassiker. På jagt efter lykken flytter Per til København. Der bydes på ostebord og vin. 7 €

mar
19
19:30